Hvorfor opstår der råd og svamp?
Der kan være forskellige grunde til, at der går råd og svamp i et bjælkehus. Det kan enten være, at bjælkerne i konstruktionen er blevet placeret lodret, hvor der ikke er taget højde for bjælkernes bevægelser i forbindelse med øget eller reduceret fugtindhold, hvilket kan medføre utætheder. Det kan også være at bjælkehuset er bygget op omkring et træskelet, som gør, at bjælkerne ikke kan sætte sig. Dette kan gøre konstruktionen utæt, hvilket kan skabe grobund for råd og svamp. Tætnes tørringssprækkerne i bjælkerne heller ikke korrekt, kan der komme vand i sprækkerne, og så kan der opstå råd- og svampeskader. Uanset hvilken grund der er til, at dit bjælkehus har fået skader, så har vi kompetencerne og erfaringen til at udbedre dem for dig.